Henrik Ibsens skrifter

I sin Tid blev mig af Regjeringen bevilget et ​Stipendium stort 400 Spd for dermed at foretage en Udenlandsrejse, navnlig til Rom og Paris.

Dels ved dette Stipendium, og dels og fornemmelig støttet til ​privat Bistand fra Kristiania, har jeg nu i et Aar opholdt mig i Udlandet og den største Del af Tiden i Rom. Men det er umuligt at gjennemleve Rom paa saa kort en Tid. Jeg, for mit Vedkommende, behøver endnu et Aars Ophold her, hvis ikke Rejsen skal mere end halvvejs forfejles. Hertil kommer at jeg har under Forberedelse et større ​dramatisk Arbejde, hvis Stof er taget fra den romerske Historie; dette Arbejde, som jeg har paabegyndt her, maa jeg ogsaa fuldføre her; midt under en saadan Produktion at skifte Opholdssted er det samme som at skifte Stemning og aandeligt Synspunkt tillige, noget, hvorved et Arbejdes Enhed ialfald lider om ikke helt og holdent forstyrres.

​Den Hjælp jeg hidtil har modtaget hjemmefra, kan jeg ikke længere paaregne og ​Regjeringsstipendierne fornyes ikke undtagen med et større Tidsrum imellem.

I Betragtning heraf er det at jeg herved henvender mig til Direktionen for det kgl: Videnskabernes Selskab med Andragende om at der, i ​Lighed med hvad der tidligere har fundet Sted med norske Digtere og Videnskabsmænd, maa af Selskabets Midler blive mig bevilget en Sum af 500 (fem hundrede) Spd, for derved at kunne forlænge mit Ophold i Italien med et Aar, regnet fra Stipendiets Modtagelse.

Min Ven, Bjørnstjerne Bjørnson, i hvis Hænder jeg forøvrigt har lagt denne Sag, vil forhaabentlig nærmere udvikle hvad der maatte tale til Fordel for mit Andragende.

Det ligger i Forholdenes Natur at en snarlig Afgjørelse er mig af megen Vigtighed.